Fra idé til resultat
Har du længe tumlet med en idé, som bare ikke vil tænkes væk?
Sådan en der popper op, hver gang du keder dig eller er frustreret? Sådan en "Jeg ville ønske, at jeg bare..." Sådan nogle idéer kender jeg godt! Min karriere - og mit hverdagsliv- er baseret på "Jeg ville ønske, at jeg bare"! Jeg ville ønske, at jeg bare...kunne skrive en bog/lave TV/dase på en husbåd i Kerala med iskold kokosvand/samle et hav af julegaver ind sammen med mine børn til andre børn, der ikke får julegaver/få styr på min økonomi og så videre.
Jeg er nået i mål med ovenstående drømme, fordi jeg er handlekraftig, kreativ og nogenlunde systematisk (her ville min revisor slå en hånlatter op, men jeg mener systematisk, når det handler om at vide, hvor jeg begynder og slutter).
Jeg kan også hjælpe DIG med at få realiseret DIN idé. Tænk på mig som din idé doula! Du sender mig din idé på mail, så jeg kan få en fornemmelse af den. Derefter arbejder vi målrettet LIVE/eller online med den på en idéworkshop på tre timer. Bare rolig, du skal nok få noget at spise og drikke undervejs! Vi tegner og skriver en handlingsplan, så det bliver klart for dig, hvad du gør dagen efter, ugen efter og måneden efter. Indtil idéen lever takket være dig selv. Det er næsten umuligt at overskue processen selv, fordi vi har blinde vinkler, frygt og bekymringer. Her hjælper det at have en med på rejsen, der har overblik og kan navigere i nyt terræn. Det kan jeg.
Pris på en privat idé fødsel:
3000 kr ex moms.