Klasseværelset - tal så andre lytter
Hvordan ville det være;
Hvis de elever, der ikke tør række hånden op, begynder at deltage aktivt i timen?
Hvis de elever, der melder sig syge, når de skal lave mundtlige præsentationer, holder tale foran sine klassekammerater med glæde?
Hvis din klasse blev bedre til at lytte, når andre taler? Og lytte til sig selv :)
Hvis I lærte teknikker til at blive mindre nervøse og mere modige?
Hvis I fik et trivselsboost, der handler om at holde tale?
At dem, der kan lide at holde tale, bliver endnu bedre?
Book en tre timers workshop med forfatter og kommunikationseksperten bag Gyldendals filmserie “Tal så andre lytter” til dine elever!
Workshoppen retter sig mod elever fra 5.-9.klassetrin og bliver skræddersyet til din/e klasser.
Samarbejdet går ud på;
Vi arbejder med kropssprog, vejrttrækning, lytteteknikker, skriveøvelser, stemmeleje og nervøsitetsdæmpere. Alle elever afslutter workshoppen med at holde en tale foran sine kammerater i mindre eller større grupper. Alle! Også dem der troede, at de a l d r i g ville gøre netop dette. For workshoppen har en legende og humoristisk tilgang til det at skrive og holde tale. Og fokus er på at lytte til hinanden med respekt. Begge dele bevirker at selv de mest generte får holdt sin tale med klapsalver fra sine kammerater. Pludselig oplever klassen sig selv i nye roller og ser hinanden med pudsede briller.
Vi bevæger os, griner og arbejder hårdt. Efter tre timer har din klasse rykket sig, hygget sig og oplevet hinanden på en ny måde. Herunder får du nogle dugfriske citater fra mit seneste klassebesøg.
Hvor & Hvordan;
Workshoppen finder sted på jeres skole - og gerne i gymnastiksalen, hvor den røde løber kan rulles ud. Det du som lærer bidrager med er, at hjælpe til i de mindre grupper og at opleve udviklingen hos dine elever.
Pris: 6500 kr eksklusiv moms
Varighed: tre timer inkl pauser
Hvor: På jeres skole i gymnastiksalen eller et andet stort rum, hvor vi kan bevæge os
BONUS info: Jeg har også rigtig god erfaring med at forberede et to timers kursusforløb til lærerne indenfor samme område. Her er det med hyldesten og en masse praktiske værktøjer og idéudvikling i forhold til klassen i centrum.
Jeg håber dette har vakt din interesse, og jeg glæder mig til at høre fra dig!